Bestefar dreg på si fyrste stipendiereise.
Han såg tidleg at skulle den nye fargeriverksemda bera seg, måtte det utviding til.
Eit slikt stort steg måtte førebuast godt. Ei stipendiereise vart løysinga. Med vitnemål frå sokneprest og lensmann søkte han i 1901 styresmaktene om eit reisestipend til Trondheim. Ved kongeleg resolusjon i juni året etter vart bestefar tildelt statsstipend på 150 kr. Han las om vedtaket i bladet, og skreiv straks til amtmannen i Søndre Bergenhus Amt og spør om når og korleis han kunne få utbetalt summen. Svaret kom omgåande, med krav om at rapport måtte sendast inn seinast seks månader etter reisa var slutt. Lukkelegvis vart kladden til både denne og den andre reiserapporten tekne vare på. Her kjem bestefars fyrste reiserapport:
Fra farver R.N.Kvamsdal:
Til Den kongelige norske Regjerings Departement for det indre.
Hermed giver jeg mig den ære at afgive indberetntng om den med stipendium foretagne reise i aug. og sept f. å. for at studere de nyere farvningsmetoder, særlig stamping og klædesberedning. Jeg tiltraadte reisen den 2dre aug. med D/ S«Nordhordland» til Bergen og fortsatte den 5. næstefter med D/ S«Juno» til Trondhjem. Her henvendte jeg mig til farver Brænne som modtog mig med megen elskværdighed. Jeg fik hos ham særlig anledning til at se stampnings og tilberedningsmetoderne. Stampingen foregik først ved valking og deretter ved den såkalte klubstamping. Ved denne dobbelte behandllngsmaade oppnaaedes den store fordel at få tøiet godt filtet uden at det dermed blev rynket eller langreiket. Denslags valker, som brugtes der, er, saavidt jeg har kunnet bringe i erfaring, ganske ukjendte her på Bergenskanten, da de kunne reguleres slig, at tøiet kunde valkes indfra bredden, eller lengden etter behag. Klubstamperne var også særlig derved, at stødflaterne var givet en skråa retning, mere tjenlige, end de jeg har havt anledning at se heromkring, hvilke alle har horisontale stødflater, hvad der bevirker, at tøiet bliver mindre stampet t kanterne og derimod løber for sterkt sammen i midten. I det hele toget er klubstampingen at anbefale for grovere vadmelstøier.
Hos her farver Lars Børseth ( H. H .Schølbergs farveri ) sammesteds foregik særlig farving og beredning af hjemmevævede tøler, samt trygning i ægte kulører paa saavel hjemmelavede som fabrikkerede varer. Ved den der paa grovt vadmel anvendte beredningsmåde «ruing» og skjæring, samt let presning og damping, oppnaaedes at faa et smukt og godt tøi, som meget lignede fabrikerede tøier. Den paa mange steder anvendte glans og stivpresning ved varme plader, anser jeg helt forkastelig. Det er dårllg stampede tøler som især trænger denslags presning. I denne forbindelse skal jeg fgaa lov at nevne, at det hjemmevævede vadmel som jeg havede andledning (åa se) l Trondhjem og deromkring, i kvalitet stod langt over det, som tilvirkes paa Bergenskanten.
Jeg fik videre anledning at lære at kjende en hel del kemiske elle de saakalte kjærnefarver, særlig mørkeblaat. Jeg har etter hjemkomsten gjort forsøg med at anvende de forskjellige mærker i stedet for Indigo, men er kommet til det resultat, at disse farver kan have sin fordel i retning af sin smttteægthed og at gjennemfarve tykke filtede tøier: men jeg mener dog, at Indigoen gjør disse mer varige end nogen anden farve, da det er en sikker ting, at den beskytter tøiet mod at morkne. Indigokypen har altid havt den merkelige egenskab at den tilfører ulden en særlig og nesten dobbelt varighet
Af Sulfensyanin, Alisarin, Co-motsap ( ? ) hvllke alle ere mørkeblaa farver, finder jeg sistnævnte at staa Indigoen nærmest. Den hos hr. Scholberg anvendte trykning paa tøier foregik med ægte farver, og med haandkraft. Sammensætningen og brugen af disse farver ,fik jeg ogsaa andledning at lære hos ham.
Under opholdet il Thjem tog jeg for jernbane en tur til farver B. Hovstad på Bjørgen ( i Gauldalen, 15 km fraa Trondhjem, RKs merk nad) som tiligere hovde havt stipendium. Jeg fik hos ham underretning om endel udmerkede bomuldsfarveri blaat samt andledning at se samme udfarvet
Etter et ophold il Thjem i 23 dage, reiste jeg til Molde hvor jeg standede i 3 dage og besaa hr. T. Mittets og Komstads farverier og omgangsmaader. Hr. Mittets dampfarveri var særlig godt indrettet med nye og tidsmæssige maskiner som leverede et meget smukt og godt arbeid.
Den 2dre sept reiste jeg videre til Aalesund hvor jeg besøgte J. Mittets, Jakobsens og Ole Skares farverier. De to sistnevnte viste mig megen velvilje og gav alle de opplysnlnger jeg bad om, meden sjeg hos den førstnævnte ikke opnaaede lov til at gjøre iagttagelser. Fra Aalesund reise jeg til Haugesund hvor jeg hos hr.Steen fik andledntng til at lære den nyeste mode at behandle kuper ( Indlgofarvnlng ). Herrifarver Nilsen sammesteds gav mig ogsaa muntllg vellednlng om sine erfarlnger paa farveribediiftens omraade.
Ved ankomsten til Bergen den 10de sept besaa jeg hr. J. Jenssens og Lampes farverier. Førstnevnte viste mig særdeles velvilje og gav mig anlednlng Ul at gjøre Iagttagelser vedkommende mit ha-andverk. Jeg reiste hjem den 13. sept vei fornøiet med de paa min reise indvundne nye kundskaper.
Sandnes (Masjjorden) 20/1 1903
Ærbødlgst R.N.Kvamsdal
På baksida har bestefar fylgjande fråsegn : «Samtlige farverier undtagen ett hadde dampkæael til at koge med og dampmaskin til drivkraft. I farverifaget er sket såa stor forandring i de siste 8 à 10 aar at skal man have et nogenlunde tidsmæssig farveri, kan dampkædel og dampmasktn ikke undværes». Det er uvisst om denne bolken kom med i rapporten.